Jeg har lige haft en mærkelig oplevelse. Var nede i byen for at købe en rose til min veninde, som bliver student i morgen. Min mor skulle efterfølgende samle mig op, men da hun var forsinket, stod jeg og ventede på hende. Det regnede, så jeg stod inde i indgangen til Irma - i ved, sådan en lille åbning med tag, inden man går rigtigt ind i butikken.
Lige pludselig kommer der en bil forbi med 2 unge fyre. De parkere lige uden for døren, og de løber ind. Men jeg kan høre at bilen ikke er slukket, så kigger lige hen for at se om der sidder en 3. derinde. Jeg syntes det var lidt åndssvagt at lade bilen stå tændt, så bruger den jo strøm.. Mens jeg står og kigger på bilen, kommer de lynhurtigt tilbage igen, med favnen fuld af en masse juice! Hov, tænkte jeg. Det var gået lige lovlig hurtigt. De var simpelthen løbet lige hen til indgangen hvor jeg stod i læ, og nakket nogle juice som stod uden opsyn.
Kan godt se det ikke lyder så vildt, når det kommer ned på skrift. Men jeg blev helt chokeret - har aldrig set nogen stjæle før, lige for øjnene af mig endda. I et splitsekund overvejede jeg om jeg skulle tage et billede af nummerpladen med min telefon, men blev sku lidt bange, de havde jo set mig! Og desuden har jeg en gammel telefon, der tager ringe billeder, men det var nok mest pga. den første undskyldning, hvis jeg skal være helt ærlig. Gik dog ind i butikken og fortalte hvad der var sket.
Men historien er ikke slut endnu. For efter min mor har samlet mig op, skal vi lige i kvickly og handle, og guess hvem jeg møder - de to tyve! Det er jeg i hvert 99 % sikker på. Jeg så dem jo kun hurtigt, men det lignede dem meget, og de blev ved med at skæve til mig. Der var jeg altså glad for at have min mor med mig, haha.
Det var godt nok en lang historie, men den har fået mig til at tænke lidt. Selvom det var et "mindre" tyveri, blev jeg alligevel nervøs over at være vidne. På vej hjem fra kvickly må jeg indrømme, at jeg kiggede i bakspejlet et par gange, for at se om de fulgte efter! Puha, dumt at være så nervøs over et par juicer, hva? Hvad ville i have gjort, hvis i var vidne til noget ulovligt?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar