lørdag den 11. august 2012

Loppemarkedsfangst!


Er lige kommet hjem fra loppemarked og fandt 3 fine ting. Første fangst var et tyndt, sort bælte som jeg længe har manglet. Jeg måtte give 20 kr. for det, hvilket jeg nu synes er lige i overkanten. Men man skal lige slå hul på prutte-bylden (ew, ulækkert ord).

Så fik jeg øje på nogle grønne gummistøvler, lige i min størrelse og stil. Hvor heldig kan man være? Har længe gerne ville have nogle lange gummistøvler, men min økonomi har ikke lige været med på Hunter-moden. Så da jeg fandt disse til sølle 25 kr., blev jeg glad.

Sidst men ikke mindst, fik jeg øje på en masse gamle Levi-bukser, bl.a. nogle slidte sorte nogen. Jeg har sådan nogle Levi-cowboyshorts fra Urban Outfitters som jeg elsker og bare sidder perfekt. Så nu vil jeg prøve at lave et par i samme i stil i sort. Og hvad gav jeg så for dem, spørger i? 30 kr.! Hun lagde endda ud med 100 kr. Jaae, endte med at være en haj til det prutteri....

1 kommentar: