Nederdel H&M, top hjemmesyet, sko Converse
Beklager det dårlige spejlbillede (og rodet i baggrunden), men kort tid efter jeg kom hjem på arbejde, skulle jeg på stranden med min veninde. Derfor var det det eneste jeg lige kunne nå, men jeg ville gerne lige vise dette fine sommeroutfit.
Nå men jeg skulle altså på stranden med min gode veninde, og det viser sig at en masse fra hendes gymnasieklasse/parallelklasse også var derude - inklusiv min ekskæreste, som har fødselsdag i dag. Nå nå. Jeg har det egentlig fint nok med at være sammen med min eks, så det var ikke noget problem. Men i aften skal de alle sammen spise, hygge og i byen sammen, og jeg var den eneste person, der ikke skulle med. Av, jeg følte mig godt nok lidt ensom der, må jeg indrømme.
Jeg savner ikke at være kærester med ham, men jeg savner alligevel samværet med ham og hans venner. Især pigerne fra hans klasse kender jeg efterhånden rigtig godt, da de også er gode venner med min veninde. Da vi var kærester, var jeg også meget sammen med dem, og hvis vi stadig var kærester, skulle jeg jo være en del af aftenen i aften.Øv med øv på.
Men nok om mig og mine kvaler. Nogle gange er det bare rart at komme ud med det på skrift ;-) Jeg glæder mig til i morgen, for der skal jeg ud og se min søster og hendes kærestes nye lejlighed. Vi skal hjælpe til med at male osv., og så flytter de endeligt derud søndag. Fik jeg fortalt at det er på Nørrebro? Gid det var mig! Jeg håber i får en mere spændende fredag aften end mig, og har nydt den sidste dags sol og varme :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar